AB Camping & Outdoor kan mere uden at ansætte flere med Business Central

AB Camping & Outdoor fik frigivet 100 bogføringstimer ved at skifte fra et ældre ERP-system til Microsoft Dynamics 365 Business Central. Løsningen har samtidig givet dem et bedre og billigere system, der har forbedret kundeservicen og øget deres effektivitet.

"Det var godt, at vi skiftede til Business Central. Vi sparer 100 timerom året i bogholderiet. Det er overraskende
nemt at skifte." 

         

Brian Dybdahl,
Direktør, AB Camping & Outdoor

 

AB Camping & Outdoor er en veletableret, succesfuld mindre engrosvirksomhed, der sælger højkvalitets outdoor-udstyr som f.eks. telte og rygsække. Med 1.500 varenumre og stadig stigende efterspørgsel fra 200 forhandlere blev det mere og mere komplekst at håndtere processerne i det gamle økonomisystem.

Derfor måtte virksomhedens seks medarbejdere hver dag løbe hurtigere og hurtigere for at følge med.

For direktør Brian Dybdal var løsningen ikke at ansætte flere medarbejdere, men at sikre, at de eksisterende medarbejdere kunne arbejde endnu smartere og dermed mere effektivt. Derfor placerede han øverst på sin to-do liste et moderne økonomisystem, der kunne gøre dette til virkelighed.

Satte turbo på servicen uden at ansætte flere

""Processerne i vores gamle økonomisystem var ineffektive, og dét stod i vejen for udviklingen i vores forretning. Vi kæmpede f.eks. med dobbeltindtastninger og risiko for fejl i vores håndtering af priser, ordrer og bogføring," siger Brian Dybdal, direktør, AB Camping & Outdoor.

Virksomheden besluttede sig for at skifte til Business Central fra Inventio.IT - en beslutning, der i den grad har gjort AB Camping & Outdoor til en højeffektiv virksomhed.

"Med Business Central har vi fået sat turbo på vores ordreproces. Det er meget vigtigt for os. Vi håndterer ordrer i Excel, og tidligere indtastede vi dem manuelt i ordremodulet. I dag kan vi indlæse dem direkte fra Excel. Effektivitetsgevinsten kan jeg ikke sætte tal på. Men jeg kan konstatere, at vi i dag kan servicere vores voksende kundebase bedre, hurtigere og mere fejlfrit med det samme antal medarbejdere," siger Brian Dybdal.

Sparer både penge og 100 bogføringstimer om året 

I bogføringen spares der også masser af tid. Business Central sikrer, at der lynhurtigt kan indlæses bankkontoudtog i bogføringskladden via Excel. "Det sparer 8 timer hver måned, eller næsten 100 timer året," understreger Brian Dybdal.

Han peger også på, at Business Central har gjort det meget nemmere for AB Camping & Outdoor at styre prisstrukturer på tværs af 200 forhandlere og 1.500 varenumre.

Skiftet til Business Central har desuden gjort det billigere at have et økonomisystem i forhold til det gamle system. Abonnementsprisen blev lavere, og AB Camping & Outdoor skal ikke længere betale for ekstra databaseplads, som de gjorde tidligere. "Vi har med andre ord fået en løsning, der er både bedre og billigere," siger Brian Dybdal.

 

Overraskende nemt at skifte 

Skiftet til Business Central gik nemt. "I starten var jeg lidt skeptisk. Man hører jo skrækhistorier om virksomheder, der ikke kan fakturere i flere måneder, og hvor alt går i stå, fordi de skifter til et nyt system. Men min skepsis blev gjort fuldstændigt til skamme. Skiftet til Business Central var en kort, sikker og forbløffende nem proces sammen Inventio.IT.

Vi blev hurtigt klar til at udnytte de nye muligheder - og jeg kan med sindsro anbefale andre at skifte til en online Business Central-løsning," siger han.

"Et nyt system kræver selvfølgelig altid lidt tilvænning. Men løsningen er meget intuitiv og enkel, og jeg er ret sikker på, at vores medarbejdere i dag tænker: "Hvor var det godt, at vi skiftede til Business Central."

Har samlet al IT hos Inventio.IT

AB Camping & Outdoor behøver kun én leverandør til Business Central, Microsoft 365 og antivirusprogrammer. "Inventio.IT kan levere hele pakken, og det er alfa og omega for mig,” siger Brian Dybdahl.

“Har vi brug for hjælp, ringer vi bare. Jeg oplever, at servicen er i top med lynhurtig respons fra konsulenterne, uanset hvad vi henvender os med," tilføjer Brian Dybdal, og slutter:

"Jeg kan på det varmeste anbefale andre virksomheder at skifte til Business Central sammen med Inventio.IT."  


Om AB Camping & Outdoor

  • Engrosvirksomheden AB Camping & Outdoor blev stiftet i 1973

  • Er specialiseret i high-end produkter og mærker til aktiv ferie og fritid

  • AB Camping & Outdoor distribuerer til et stort forhandlernet i Danmark, Grønland og Færøerne

  • Virksomheden er lagerførende i 1.500 varenumre

Næste
Næste

Arena Nord sparer 72 dage årligt ved at skifte til Business Central